Hvad er vibekodning?

Kort fortalt

Når du vibekoder, skriver du ikke koden linje for linje. Du forklarer en AI, hvad du vil bygge, lader den skrive koden, prøver resultatet af og fortæller den, hvad der skal ændres. Du styrer retningen. AI'en gør det meste af tasteriet.

Det har flyttet grænsen for, hvem der kan bygge software. En sælger kan lave sit eget tilbudsværktøj. En studerende kan have en app oppe at køre på en weekend. En håndværker kan bygge det bookingsystem, ingen leverandør ville lave til en fornuftig pris.

Collins Dictionary definerer vibe coding som brugen af kunstig intelligens, styret med almindeligt sprog, til at hjælpe med at skrive computerkode.

Hvor ordet kommer fra

Udtrykket stammer fra et opslag på X den 2. februar 2025, hvor AI-forskeren Andrej Karpathy beskrev en ny måde at kode på, hvor man "fully give in to the vibes" og næsten glemmer, at koden findes. Karpathy var med til at grundlægge OpenAI og har ledet AI-arbejdet hos Tesla, så opslaget fik hurtigt vinger.

Inden året var omme, havde Collins Dictionary kåret vibe coding til årets ord 2025. På dansk ser du både vibe coding, vibe-kodning og vibekodning. Vi skriver vibekodning i ét ord, som danske sammensatte ord plejer at blive skrevet.

Ordet bliver i dag brugt bredt om al kodning med AI. Udvikleren Simon Willison har peget på, at det oprindeligt betød noget smallere: at bygge uden at læse eller forstå koden. Når du gennemgår, tester og forstår det, AI'en skriver, er det i hans optik bare programmering med en AI-assistent. Begge dele har deres plads. Det vigtige er at vide, hvilken af dem du laver.

Sådan kommer du i gang med vibekodning

Start med én funktion, og prøv den af, før du bygger videre. Arbejdet går i fire trin, som du gentager, til appen gør det, du vil.

1. BeskrivFortæl, hvad du vil bygge, for hvem og hvorfor. Et godt første oplæg nævner, hvad brugeren skal kunne, hvilke data der indgår, og hvordan det skal se ud.
2. Lad AI'en byggeAI'en skriver koden og sætter projektet op. Bed den bygge et lille stykke ad gangen frem for det hele på én gang.
3. Prøv det afKlik dig igennem som en rigtig bruger. Notér, hvad der ikke virker, og hvad der føles forkert.
4. Ret kursenBeskriv fejlen præcist, gerne med fejlbeskeden ordret. Bed AI'en forklare, hvad den ændrer, før den gør det.

Den største forskel på dem, der får noget færdigt, og dem, der går i stå, er sjældent værktøjet. Det er, om de tester undervejs og holder hver ændring lille.

Et eksempel fra start til slut

Forestil dig en frisør, der er træt af at bekræfte tider over sms. Første oplæg til AI'en kunne lyde sådan her:

Byg en simpel webapp til min frisørsalon. Kunder skal kunne se ledige tider de næste 14 dage og booke en tid med navn og telefonnummer. Jeg skal kunne logge ind og se dagens bookinger. Hold det enkelt, på dansk, og forklar mig, hvordan jeg kører det.

Første version virker sjældent helt. Måske kan to kunder booke samme tid. Så beskriver frisøren præcis det: «Når to kunder booker kl. 10 samtidig, får de begge en bekræftelse. Kun den første må få tiden.» AI'en retter fejlen, og frisøren prøver igen med to browservinduer.

Bemærk, hvad der gør eksemplet godt. Oplægget siger, hvem der bruger appen, og hvad de skal kunne. Fejlen beskrives som en situation, ikke som «det virker ikke». Og rettelsen bliver testet på samme måde, som fejlen blev fundet.

Hvad du kan bygge

Vibekodning er stærkest, når problemet er konkret, og du selv kender det godt. Typiske projekter er interne værktøjer, der erstatter et regneark, prototyper til at teste en idé på rigtige brugere, landingssider og små webapps, automatiseringer mellem systemer du allerede bruger og AI-agenter, der løser en afgrænset opgave.

Det bliver sværere, når projektet vokser. Mange brugere på én gang, betalinger, integrationer med tunge systemer og alt, der håndterer andres persondata, kræver mere end en god prompt. Det kan stadig vibekodes, men så skal nogen forstå, hvad der foregår under motorhjelmen.

Værktøjer til vibekodning

Værktøjerne skifter hurtigt, men de falder i fire grupper. Navnene er eksempler, ikke anbefalinger.

Chatassistenter

Du beskriver og får kode tilbage, som du selv sætter ind. Godt til at lære og til små stykker kode.

AI-kodeeditorer

En editor, hvor AI'en kan læse og ændre hele dit projekt. Cursor er et kendt eksempel.

App-byggere i browseren

Du beskriver en app og får den bygget og vist med det samme, uden at installere noget. Lovable, Bolt og Replit er kendte eksempler.

Kodeagenter

Agenter, der selv planlægger, skriver, kører og tester kode i længere forløb. Claude Code er et kendt eksempel.

Faldgruberne

Det er let at få noget, der ser færdigt ud. Det er sværere at få noget, der holder. Her er de mest almindelige fejl.

• Nøgler i koden. API-nøgler og adgangskoder hører hjemme i miljøvariabler, aldrig i koden og aldrig i et offentligt repository.
• Åbne databaser. Mange app-byggere opretter en database for dig. Tjek, at fremmede ikke kan læse eller skrive i den.
• Persondata. Gemmer din app navne, mails eller andet om rigtige mennesker, gælder GDPR, også for et sideprojekt.
• Ingen versionsstyring. Brug git fra dag ét, så du altid kan gå tilbage, når AI'en ødelægger noget, der virkede.
• Kun testet af dig selv. Du ved, hvad du mener, når du klikker. Det gør dine brugere ikke. Få en anden til at prøve det, før du kalder det færdigt.

Tjek det her, før andre bruger din app

Fem tests tager under en time og fanger de fleste pinlige fejl.

• Log ind som en anden. Opret to brugere, og tjek, at den ene ikke kan se den andens data.
• Prøv uden at være logget ind. Åbn de sider, der kræver login, i et privat vindue.
• Skriv noget forkert. Tomme felter, meget lang tekst og mærkelige tegn må ikke vælte appen.
• Tjek, hvad der er offentligt. Søg i din kode efter nøgler, og tjek databasens adgangsregler.
• Giv den til et menneske. Bed en, der ikke har set appen før, om at løse én konkret opgave, mens du kigger med uden at hjælpe.

Den sidste test er den, vi har bygget et helt fællesskab omkring. En testkvittering i AI Vibe Danmark viser, at et andet menneske har prøvet en konkret opgave i dit produkt, og hvad der skete. Den er ikke et sikkerhedscertifikat, men den er et ærligt bevis på, at nogen har brugt det.

Fra vibe til produkt

Det er nemt at bygge en demo. Det svære er at bevise, at den virker for andre end dig. Det er derfor, vi har bygget AI Vibe Danmark som et hus med en stige fra Garage over Prototype, Første bruger og Traction til Unicorn-kandidat. Projekterne rykker op, efterhånden som andre har afprøvet dem, og holdet har godkendt beviserne.

Du udgiver dit projekt i Projektgalleriet på Discord med en konkret testopgave. Andre byggere prøver det og fortæller, hvad der skete. Hver godkendt test bliver en dateret kvittering på din profil. Det er den slags bevis, virksomheder og investorer kan bruge til noget.

Vis dit projekt

Spørgsmål og svar